Gravity Rush 2 demo tilgængelig i dag

SCEA har lagt en lille julegave op til alle Gravity Rush fansne derude, idet det anmelderroste spil snart kommer med en efterfølger, som du nu kan prøve kræfter med i form af en demo på PSN.

Annonceret af SCEA Associate Project Manager, Nick Accordino på PlayStations egen Blog, så lander denne lille julegodbid i dag d. 22 december og vil give en forsmag på den tyngdekraftstrodsende spilserie. Demoen vil tilbyde to forskellige spilmodes; en til spilleren der blot stifter bekendtskab med serien, og en anden for de erfarne spillere.

Gravity Rush 2 kommer eksklusivt til PS4 d. 18 januar, så 2017 spilåret kunne se ud til at blive sparket fornuftigt igang!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *